GERNER & JAHNCKE

Glas og Keramik farvet med jord.

Inspirationen finder vi i konsensus mellem de materialer, vi anvender, måden vi arbejder på, det vi producerer og den sammenhæng, det skal indgå i. Det handler i høj grad om sansning og det at være i berøring med noget oprindeligt. At finde de forskellige materialer, finde ud af hvordan de arbejder og at transformere det til noget andet end dets udgangspunkt. Vi arbejder med naturmaterialer og har både i forhold til glas og keramik en undersøgende tilgang til materialet. Vi har en fælles interesse for geologi og studerer jord, ikke fra et videnskabeligt, men fra et æstetisk perspektiv. 

Værdigrundlaget i vores virksomhed bygger på viden om og erfaring med materialet og respekt for håndværket – uden håndens arbejde bliver morgendagens designscene en amputeret størrelse. 

Rick Gerner & Johanne Jahncke – Glas og Keramik
Værksted: Grønnegade 5, 3730 Nexø
Web: www.gernerjahncke.dk
Instagram: @gernerjahncke
mail: mail@gernerjahncke.dk